AEX Gold Inc. som driver Nalunaq guldmineprojektet har for nylig opnået dobbelt notering på børsen i London (AIM | London Stock Exchange) og i den forbindelse rejst £ 42,5 millioner i ny kapital (se AEX’ pressemeddelelse).
AEX Gold Inc. er i forvejen noteret på TSX Venture Exchange børsen i Toronto.
Den opnåede kapitaludvidelse vil blive anvendt til at videreudvikle guldminen i Nalunaq samt til yderligere målrettede efterforskningsaktiviteter.
Nuna Advokater har haft fornøjelsen af at bistå som lokal rådgiver for AEX Gold Inc. i forbindelse med kapitaludvidelsen.
Nalunaq guldminen nær Nanortalik i Sydgrønland har tidligere været i drift i adskillige perioder.
AEX har som mål at kapitalisere på gennemprøvede minedrift- og forarbejdningsmetoder med henblik på at bringe den historiske mine tilbage i bæredygtig produktion.
AEX Gold Inc. har forpligtet sig til at arbejde efter de højeste internationale standarder og til at drive ansvarlig minedrift i Grønland.
For yderligere information om projektet, kontakt
Helen Kibsgaard
Advokat
(+299) 55 17 70
hk@nuna-law.gl