Grundlæggende handler det om jura. Og om mennesker, relationer og sager. Om opgaver, der skal løses. Virksomheder, som skal rådgives. Problemer der skal findes en løsning på.
Men vi lever og arbejder i Grønland, og her er mange ting ikke helt, som de fleste andre steder i verden.
Forholdene er anderledes. Meget anderledes. I Grønland må man tage naturen med i sine overvejelser – uanset om man vil etablere en virksomhed, bygge en fabrik eller spille golf.
Internationale virksomheder, som ønsker at etablere sig i Grønland vil opleve, at ting som den lokale jura og mentalitet samt de klimatiske forhold kan vise sig at nødvendiggøre helt nye måder at tænke på.
Grønland er f.eks. nok ikke det bedste sted i verden at opbygge en kæde af orkidégartnerier.
Grønland er nok heller ikke det sted i verden, hvor der er flest specialister indenfor biogenetisk forskning.
Til gengæld er Grønland så meget andet … og Grønland har en masse at byde på, som man ikke ser andre steder.
Grønland dækker et område på i alt 2.166.086 km2, hvoraf de 410.449 km2 regnes som isfrit område. Resten, hvilket vil sige 1.755.637 km2 eller ca. 85% af det samlede areal, er dækket af is året rundt.
Iskappen er visse steder helt op til 3 km tyk.
Klimaet er arktisk, hvilket vil sige kølige somre og kolde vintre, men det med de kølige somre skal man nu tage ret afslappet. Sommeren i Grønland byder ofte på lange varme dage med temperaturer over 20 grader.
Generelt kan temperaturerne i Grønland svinge mellem +20 og -40 grader celcius.
Nord for polarcirklen, som skærer Grønland på højde med Sisimiut, kan man opleve såvel midnatssol som “mørketid”. Jo længere mod nord man er, jo længere er perioderne med hhv. midnatssol og mørke.
Der er ca. 56.200 indbyggere i Grønland fordelt på 16 større og mindre byer i Vestgrønland og 2 i Østrgrønland samt et antal bygder. Det svarer til ca. 0,14 indbygger pr. km2 i den isfri del af landet.
Ca. 89% af befolkningen er grønlændere (inuitter og grønlandskfødte danske).
Omkring 72% af befolkningen er mellem 15 og 66 år, og den samlede arbejdsstyrke er på ca. 28.300.
I Grønland har 97% af alle husstande TV, og der er ca. 11.700 internet-opkoblinger, ca. 23.000 fastnettelefoner og 56.000 mobiltelefoner. Infrastrukturen bæres bl.a. af en radiokæde langs kysten og internetforbindelsen mellem Grønland og resten af verden foregår via et nyt søkabel til Island.
Der er ikke veje mellem Grønlands byer, men der er alligevel registreret næsten 5.000 personbiler. Forbindelsen mellem de forskellige byer sker med båd, skib, helikopter eller fly.
Dansk er første fremmedsprog i den grønlandske folkeskole, hvor der undervises fra 1-10 klasse. Der er gymnasier i Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq, hvor tilrejsende elever kan bo på kollegier i tilknytning til gymnasierne.
Grønlands vigtigste eksporterhverv er fiskeri og turisme. Minedrift og råstofudvinding er et område som er i stærk vækst, og mange internationale selskaber arbejder i Grønland med bl.a. mineralefterforskning.
Det traditionelle fangererhverv trives stadig, omend det ikke er så udbredt som tidligere, og i alle grønlandske byer finder man det lokale marked, “brædtet”, hvor dagens fangst af friske fisk, sæler, fugle, rensdyr, moskusokse, hval og bær m.v. sælges.
Landbrug er også et erhverv i fremgang i Sydgrønland, hvor man dyrker bl.a. kartofler, gulerødder, blomkål m.v. ligesom man har en stor produktion af lam.
Her er en række links til dig, der vil vide mere om Grønland:
Grønlands Selvstyre : www.nanoq.gl
Grønlands Naturinsitut : www.natur.gl
Nyheder: Sermitsiaq/AG : www.sermitsiaq.ag
Nyheder : Grønlands Radio og TV : www.knr.gl
Ledige stillinger : www.sermitsiaq.ag/job
Ledige stillinger : www.nextjobgreenland.gl
Visit Greenland: www.greenland.com
Grønlands Arbejdsgiverforening: www.ga.gl
Rejse : www.airgreenland.gl
Tele og post : www.tele.gl