Selskabsret

Som det førende advokatkontor for det grønlandske erhvervsliv, er selskabsret ganske naturligt en af vores absolutte kernekompetencer. Vi bistår med rådgivning inden for alle faser af selskabers udvikling – fra start til slut, herunder etablering og stiftelse, udvidelse, overdragelse og opløsning. Vi bistår med ledelsesrådgivning og kapitalændringer.

Vi har det fulde overblik over mulighederne, begrænsningerne og faldgruberne. Vores bistand omfatter alt fra ejeraftaler, opbygning af koncerner, virksomhedsstrukturer og de dertilhørende fordele og ulemper ved til- og fravalg af forskellige selskabsformer.

Lovgivningen på selskabsområdet i Grønland er ikke helt identisk med den danske, og man skal være opmærksom på de små forskelle – djævlen ligger som bekendt i detaljen. Vores virke har igennem tiden tilført os en bred erfaring med selskabers stiftelse, omstruktureringer, fusioner, spaltninger, likvidationer, frasalg m.v. – alle dele af et selskabs liv og faser.

Det er også en vigtig del af vores selskabsretlige bistand at rådgive nystiftede virksomheder, hjælpe iværksættere og start-ups i gang, bistå med at finde risikovillig kapital, udforme forretningsplaner, interessentskabskontrakter, ejeraftaler m.v.

Herudover varetager vi en række bestyrelses- og dirigenthverv i en række grønlandske selskaber.

Vi skaber værdi for vores klienter, og arbejder pro-aktivt for at præsentere løsninger inden en virksomheds udfordringer bliver uoverskuelige.

Kontakt advokat Peter Schriver  for yderligere oplysninger.