Handel af aktier i Amaroq Minerals Ltd (“AMRQ2”) (tidligere AEX Gold Inc.) begyndte i sidste uge på Nasdaqs First North Growth Market Iceland.

Børsnoteringen på First North Iceland fandt sted i tilknytning til en kapitalfremskaffelse på samlet £30 mio. (C$ 47 mio.), der blev rejst i London og Island til at accelerere udvikling af selskabets hjørnesten, Nalunaq guldprojektet, og en guld licensportefølje. Det sker i tillæg til £18 mio., der blev rejst tidligere dette år via en joint venture aftale til at finansiere efterforskningsaktiviteter i selskabets portefølje af strategiske mineraler.

Det er Nuna Advokater en stor fornøjelse at have bistået Amaroq Minerals Ltd. som lokal juridisk rådgiver i den forbindelse.

Amaroq Minerals ejer Nalunaq guldprojektet, en licensportefølje for efterforskning af guld og strategiske mineraler dækkende 7.866,85 km2, den største mineralportefølje i Sydgrønland dækkende de to kendte guldbælter i regionen. Selskabet er børsnoteret på AIM (London), TSX Venture Exchange (Toronto) og nu på Nasdaqs First North Growth Market Iceland.

 

Pressemeddelelser: https://www.amaroqminerals.com/investors/regulatory-news-alerts/