Kommunalret

Med et areal på mere end 500.000 km2 er Avannaata og Sermersooq verdens største kommuner – målt på areal. De er også de mest isdækkede og blandt de tyndest befolkede.

De enorme kommuner opstod som resultat af kommunalreformen i 2009, hvor Grønlands indtil da 18 kommuner blev lagt sammen til blot 4. Den største af disse, Qaasuitsup Kommunia, blev den 1. januar 2018 opdelt i to – Avannaata i nord og Qeqertalik i syd.

Reformerne medførte ganske naturligt en række meget omfattende organisatoriske udfordringer med bl.a. opbygning af nye administrative forvaltningsenheder i såvel Sydgrønland som Nordgrønland. I Nordgrønland tilmed i to omgange.

Hos Nuna Advokater har vi mange års erfaring med det kommunale system – love og forordninger, arealtildeling til byggeri, plan- og byggeret, social- og sundhedsret, kommunal lovfortolkning og ikke mindst de særlige forhold og vilkår, som kommunerne fungerer under.

Derfor er vi blevet valgt til at bistå Avannaata Kommunia og Qeqertalik Kommunia med at ”komme på plads” efter reformerne med bl.a. offentligheds-, forvaltnings- og persondatalovgivningen samt fortolkning af sektorlove på de enkelte forvaltningsområder.

Den offentligretlige regulering i Grønland er omfattende. Der er mange situationer, hvor vores kommunalretlige kompetence er til stor hjælp for klienter, der henvender sig med spørgsmål om hjemmel, lovfortolkning eller om forståelsen af de almindelige forvaltningsretlige regler. Må man det? Kan de det?

Kommunerne er via lovgivning gennem Inatsisartut (Landstinget) pålagt at varetage en lang række opgaver inden for service- og velfærdslovgivning, samt variererede former for reguleringsopgaver inklusive de af kommunernes egne opgaver, som de kan varetage via den ulovbestemte kommunalfuldmagt.

Nuna Advokater yder specialiseret rådgivning til kommunerne, og vi varetager også mere komplicerede klager omkring kommunernes sagsbehandling, svar til øvrige myndigheder og tilsynsmyndigheder samt gennemførelse af retssager.

Vi yder derudover juridisk rådgivning om etablering og drift af kommunale selskaber, samt rådgivning om kompetenceforholdet mellem selskab og ejer i kommunalt regi.

Kontakt advokat Charlotte Pedersen eller advokat Peter Schriver for yderligere oplysninger.