Familien er typisk den tætteste og nærmeste relation, vi har. Men den kærlighed, vi nærer for vores partner, børn, forældre og søskende, er desværre ikke altid en garanti for, at alting forløber gnidningsløst.
Lige så vel som to forretningspartnere kan blive uenige om en virksomheds drift, eller hvilken retning den skal udvikle sig i, kan der også opstå store – og nogen gange uoverstigelige – uenigheder i familier. Vi ser det oftest i forbindelse med skilsmisse og i arvesager.
Tingene kører op i en spids, og de involverede parter ender med at stå stejlt på sit. Kan almindelig mægling og sund fornuft ikke løse problemerne, må juraen bringes på banen – som det rationelle modstykke til de sårede følelser og bristede forventninger. Hvis fronterne først er trukket så skarpt op, at det er blevet svært eller umuligt for parterne at tale fornuftigt sammen, kan en erfaren advokat hjælpe med den nødvendige rådgivning og – måske – få dialogen tilbage på sporet, eller bistå dig hvis det er en af de sager, som ender i retten. Advokat Charlotte Pedersen er uddannet som mediator og besidder dermed såvel praktisk som teoretisk grundlag for at forestå konfliktløsning.
Vi anbefaler altid, at konflikter af ovennævnte karakter løses i mindelighed – og allerhelst at de forebygges med rettidig omhu i form af f.eks. en ægtepagt og/eller et testamente. For selvom det jo ikke ligefrem er det mest spændende emne at tage op i forbindelse med f.eks. en vielse, så er det en beslutning, der bedst tages i god tid, mens relationerne er gode.
Vi har erfaringen til at skabe et overblik og tage højde for de mange eventualiteter, der skal overvejes i forbindelse med udfærdigelse af bl.a. ægtepagter, testamenter, bodelingsaftaler m.v.
Formålet med vores rådgivning er at give dig/jer klare linjer og et nedskrevet registreret regelsæt, der kan forhindre eller bilægge stridigheder og tvivlsspørgsmål i forbindelse med f.eks. bodeling efter et ægteskab eller bortgang af et familiemedlem.
Generationsskifte
Står du overfor en kommende planlægning og gennemførsel af generationsskifte i din virksomhed, er det en forudsætning for et succesfuldt generationsskifte, at der foretages grundige overvejelser omkring familie- og arveretlige forhold.
Vi har stor erfaring med rådgivning i forbindelse med generationsskifte og i at afdække, hvorvidt det er nødvendigt med oprettelse af ægtepagt og testamente for et succesfuldt generationsskifte.
Kontakt advokat Charlotte Pedersen eller advokat Kista Høegh Niclasen, hvis du vil høre mere om vores kompetencer inden for familie- og arveret samt generationsskifte.